Socialt liv
Gode og sjove oplevelser sammen med andre, at være en del af et socialt fællesskab og have følelsen af at være vigtig for andre er afgørende for menneskers livskvalitet – og for at udvikle sociale kompetencer.
Derfor er fællesskab og sociale aktiviteter også et vigtigt omdrejningspunkt i vores beskyttet beskæftigelse.
Det afspejler sig både i vores hverdag, hvor vi hver dag har morgenmøde og faste kaffepauser, ligesom vi også tilbyder idrætsaktiviteter sammen med de beskyttede medarbejdere på Højagergaard - en af vores andre matrikler. Vi gør også et stort nummer ud af at fejre fødselsdage og jubilæer for at sætte den enkelte i centrum.
I skoleferierne, når Campus kantinerne har lukket for elever, udnytter vi tiden til at tage på udflugter, dyrke sport og lave andre sociale aktiviteter sammen.