For fagfolk
Vi samarbejder med mange forskellige kommuner om beskyttet beskæftigelse og er optaget af at understøtte de kommunale fagfolks arbejde bedst muligt. Derfor er vi i tæt dialog med kommunens handicapenhed i alle faser af den beskyttede medarbejders indsats. Det gælder ved valg af tilbud, ved opstarten hos os, løbende under indsatsen via statusrapporter og opfølgende møder samt ved eventuelle overgange fra beskyttet beskæftigelse på interne værksteder til ekstern praktik eller løntilskudsjob i en virksomhed for de borgere, der har potentiale og mod på det.
Herudover arbejder vi professionelt med mål og delmål med afsæt i kommunens individuelt fastsatte mål for den enkelte og dokumenterer løbende den beskyttede medarbejders målopfyldelse og går i dialog med sagsbehandleren, hvis der er behov for justeringer. Desuden deltager vi i jævnlige samarbejds- og statusmøder for at sikre det gode samarbejde.
Vi er optaget af at skabe en god og meningsfuld hverdag med så meget læring og udvikling for den enkelte som muligt - men også at skabe de bedste rammer for den beskyttede medarbejders liv uden for tilbuddet om beskyttet beskæftigelse.
Ønsker du at vide mere om vores mange tilbud inden for beskyttet beskæftigelse, så kontakt Søren Andersen, Daglig leder, på tlf. 21 59 85 87.